Proportioner

Så er vi klar til endnu et INVITA MTB RACE BLÅBJERG, Søndag den 21. oktober i Blåbjerg.

Denne gang er det 21. gang løbet afvikles og  vi håber igen at kunne tiltrække mountainbike ryttere på alle niveauer – fra hele landet.

I år er det på 13 år med Hovedsponsor Invita Esbjerg, men med helt ny Co-sponsor, nemlig Landal GreenParks, som driver 85 feriecentre i Danmark (og Europa) – bl.a. Seawest og Rønbjerg, samt Søhøjlandet ved Gjern.

Vi laver igen nogle nye tiltag på ruten, hvor bl.a. Stormfulde Højder bliver ombygget i august og september, så vi får en ny spændende flow sektion og nedkørsel i det område.

Vi ønsker at korte ruten lidt op i forhold til ’17, så derfor droppes “sandtoppen” og “skelettet” og ved Tonnes Bakke ændres også lidt på forløbet. Vi skal stadig via Rævebjerget med hundredvis af tilskuere, som hepper og vi skal ned ad ”Hængekøjen ” som sætter teknik og mod på prøve – vi skal nyde det fantastiske flow på Zig Zag, som er blevet forbedret yderligere i løbet af sommeren. – På alle svære nedkørsler vil der være nemmere b-linjer, som kan vælges som alternativ.  Vi forventer at ruten bliver ca. 3-4 min hurtigere i 2018.

Husk at der er lidt rabat på tilmeldingen frem til 1. september, herefter er der “normal” pris frem til 7. oktober, og så er der et tillæg på kr. 25,00 for tilmeldingen de sidste 14 dage – og på dagen et tillæg på kr. 50,00.

01 Bullet 1Vores rute/spor er en oplevelse
Ruten tager stadig udgangspunkt i ”det sorte spor” i Blåbjerg Plantage, men der er koblet flere ekstra sektioner på – både fra hvid spor og helt nye stier og grusveje, som ikke normalt er en del af MTB sporene.
Alt i alt er det en rute, som kan køres af alle med basis færdigheder på en mountainbike, og er der steder, som du ikke syntes om, så er det tilladt at trække ned eller op! For de hurtigste ryttere er ruten hård, da det er muligt at holde høj fart på store dele af sporet. Ruten er ca. 9,5 km lang, og lidt nemmere på første del, men hårdere på sidste del. Vil du gerne kende ruten mere præcis, så mød op til rutevisningen de tre søndage op til løbet – det er med afgang kl. 10 fra toppen af Blåbjerg.

Perfekt for nybegyndere
For mange nye MTB motionister og børn kan løbsdeltagelse være lidt af en overvindelse de første gange. Men netop INVITA MTB RACE BLÅBJERG er et super arrangement for nybegyndere. Vi giver præcise informationer op til og under løbet, så selv om du er ny, vil du nemt kunne finde ud af, hvor og hvordan det hele foregår.
Er du lidt mere øvet, så gør en indsats for at få de nye med – venner, børn, koner og forældre – der er plads til alle, men de skal måske have et hjælpende skub for at komme i gang!

Fortræningen – er en oplevelse i sig selv
Fortræningen de sidste tre søndage (30/9,  7/10 og 14/10) op til løbet er blevet en institution i sig selv. Vi starter præcis kl. 10.00 fra parkeringspladsen ved Blåbjerg. Der køres i hhv. Sport, Motion, Børn og Ungdom samt med et begynder hold med instruktion.
– Det er Steen Kruchov der tager begynderne med rundt. Først en  omgang på den korte B&U rute, og derefter giver han instruktion på en omgang på den fulde rute. Dette er en ,fantastisk mulighed for at få lidt instruktion og forbedre dine evner på cyklen, så du måske skal flytte dig frra “begynder” til “motion” på de tre søndage.
– For børnene viser vi b&u ruten én runde, og derefter kører de selv rundt. Er dit barn for lille eller utryg ved selv at køre ruten, så er det vigtigt at I kører med!
– Vi viser altså ruten separat for både motion og sport selvom det nu er samme rute. Vi kører i 4-6 forskellige grupper, så alle har en chance for at komme med rundt

Vigtigt info omkring parkering til fortræningerne: Til fortræningerne må der ikke parkeres på vejene op til Blåbjerg, ligesom vi heller ikke må fylde parkeringspladserne ved Blåbjerg. Vi beder derfor ALLE om at parkerer neden for Blåbjerg, så der er plads til skovens øvrige gæster. Når vi har sendt rytterne afsted kl. 10, så kan i køre ind ligesom alle øvrige skovgæster.Masser af præmier
Selvom det er et motionsløb, så er der lækre præmier til de hurtigste i løbet. Vi præmierer derfor alle 1., 2. og 3. pladser (undtagen i begynder klassen, som er uden podiepræmier). Derudover er der masse af lodtrækningspræmier (for mere end kr. 50.000,-) og vi sætter b.la. to lækre mountainbikes på højkant i lodtrækning:

  • En Scott 27,5” mountainbike i str. small til en værdi af ca. kr. 4.000,- som udloddes ved lodtrækning blandt alle deltager i børne- og ungdomsklasserne (første start)
  • En Scott 29” mountainbike til en værdi af ca. kr. 10.000,- udloddes ved lodtrækning blandt alle deltager i voksen og junior klasserne (2. og 3. start).

Begge cyklen kan efter løbet byttes til rigtig størrelse hos Vestergades Cykler i Varde.

Præmieoverrækkelse og lodtrækning
Umiddelbart efter rytterne, i første startgruppe er i mål, vil der være præmieoverrækkelse.
For 2. og 3. start umiddelbart efter sidste mand er i mål i sidste start.

Efter podieplaceringerne i første start (ungdom), så trækkes der lod om en SCOTT 27,5” MOUNTAINBIKE – samt en del andre præmier. Alle deltager i ungdomsklassen modtager også en lille erindringsgave fra løbet. Så kom til præmieoverrækkelsen, for du kan kun vinde, hvis du møder personligt op – og bliv gerne og hep på rytterne i de efterfølgende starter.

Præmieoverrækkelsen for Dame motion, Dame 50, Herre motion 1 & 2 (2. start) og Sport, U/17, H40, H50 & H60 vil ske samlet. Der vil også væren en masse lodtrækningspræmier til alle i 2. og 3. start . Vi forventer, at det bliver ca. kl. 16.15.

Til sidst udtrækkes hovedpræmien blandt alle deltagere i 2. og 3. start, som er en SCOTT 29” MOUNTAINBIKE  til en værdi af ca. kr. 10.000.- Husk, at du skal personligt være tilstede på pladsen, for at kunne vinde lodtrækningspræmierne.

Vores nye co-sponsor Landal GreenParks giver også et gavekort på 2500,00 til lodtrækning blandt alle i voksen starte.

Stor fokus på de unge ryttere
Vi prioriteter, at give børne- og ungdomsrytterne en uforglemmelig oplevelse. Derfor har vi oprettet de mange B&U klasser, så der køres mod ryttere i nogenlunde samme alder.
Vores ungdomsstart er en kæmpe fest, så kom tidligt og vær med til at heppe på rytterne – de har også brug for det.Rævebjerget – hjælp os med at holde en »cykelfest«
Kom ud og hep på Rævebjerget ved løbets tre hårdeste stigninger. Der er opmærket tilskuere rute ud til området – blot følg skiltene i den nordlige del af stævnepladsen. Ude på Rævebjerget serveres der gratis kage, saftevand, kaffe og te sammen med en fantastisk »Alpe D’Huez« stemning. Der er fælles afgang fra startområdet, umiddelbart efter bakkestarten er passeret – så vær klar!

Ruterne

  • Børn og ungdom – Den en modificeret udgave af den “grønne rute” som er teknisk let/middel på ca. 4,5 km.
  • Alle voksen klasser –  Der køres på en modificeret rute, som tager udgangspunkt i det sorte og hvide spor. Ruten må kun køres i forbindelse med løbet og fortræningerne, da der køres “modsat” den normale kørselsretning på enkelte steder. Ruten er 9,5 km lang og har ca. 190 hm.

Generelt kan det siges, at den sorte rute er »krævende« nogle steder. Men alligevel oplever vi, at de fleste kan lære at køre hele ruten sikkert igennem ved at deltage i de tre fortræninger. Hvis det alligevel skulle knibe med en op- eller nedkørsel, så trækker du bare igennem – det er der også plads til i løbet!

Tidsplan
Kl. 08.30    Indskrivning åbner
Kl. 09.20    Nedkørsel til start for B&U, samt Begynder
Kl. 09.30    Start for Ungdom og Begynder
Kl. 10.40    Mål lukkes for 1. start
Kl. 10.50    Klasseopdelt nedkørsel til start for 2. start
Kl. 11.00    Start for Motion Herre 1
Kl. 11.02    Start for Damer & D40
Kl. 11.04    Start for Motion Herre 2
Kl. 11.10    Præmieoverrækkelse/lodtrækning for 1. start
Kl. 13.05    Mål lukkes for 2. start
Kl. 13.20    Klasseopdelt nedkørsel til start for 3. start
Kl. 13.30    Start for Sport -> U/17 -> H40 -> H50 -> H60) med 2 minutters opdeling.
Kl. 16.15    Præmieoverrækkelse for 2. og 3. start og lodtrækningspræmier for disse deltagere.

  • Indskrivningen lukker 30 min før start for eftertilmeldinger, og 20 min før start for forhåndstilmeldte

Klasser, ruter og distancer
Løbet er opdelt i 17 klasser med følgende ruter, starttidspunkter og distancer:

• Start kl. 09.30 – B&U OG BEGYNDER

  • Drenge & Piger U/11 år kører 2 omgange
  • Drenge & Piger U/13 år kører 2 omgange.
  • Drenge & Piger U/15 år kører 3 omgange.
    Alderen fastlægges ud fra fødselsår, hvilket betyder at U/11 er årgang t.o.m. 2008, U/13  er årgang 2007+06, U/15 er årgang 2005+2004.

Der er præmier til 1., 2. og 3. pladserne samt en deltagerpræmie til ALLE deltagere i ungdomsklasserne.

  • Begynder er klassen for alle over 14 år, som kun har minimal erfaring med MTB sporten. Der køres 2 omgange. Ryttere i begynderklassen deltager ikke i nogen præmieoverrækkelse eller lodtrækning.

Ruten: B&U og begynder kører på det grønne spor med et ekstra loop op gennem målområdet. Hver omgang er 4,5 km/50 hm. Der køres en afkortet bakkestart på ca. 800 meter inden der køres ind på selve ruten. Vær derfor klar til nedkørsel til start senest 15 min. før starttidspunktet.

• Start kl. 11.00 –  MOTION HERRE 1, MOTION HERRE 2 & DAMER, DAMER 40
Motion herre & Motion damer samt Damer 40 (Skal fylde 40 år i 2018)  er for alle, der ønsker at køre på en »rigtig« MTB rute, som stiller krav til både fysik og teknik, men hvor distance og køretid er tilrettet »motionister«.

  • Motion Dame  & Dame D40 kører 2 omgange.
  • Motion Herrer 2 kører 2 omgange
  • Motion Herrer 1 kører 3 omgange

• Start kl. 13.30 – SPORT , DRENGE U/17, H40, H50 & H60
Dette er klasserne for dig der ønsker at køre aldersopdelt i H-klasserne, eller i Junior og Ungdom. Sport er klassen for både herre og damer, som ønsker en god og tæt konkurrence, og som giver dig mulighed for at bruge dine kræfter helt op!

Vi anslår, at vindertiden for sport bliver omkring 1t 50m, og at sidste mand er i mål omkring kl. 16.00. Ruten består af bakkestart på godt 2 km og herefter omgange på samme rute som motion, altså ca. 9,5 km og 190 hm pr. omgang.

  • U/17 Drenge (født 2003 eller 2002) kører 2 omgange.
  • H/40 (skal fylde 40 år i 2018) kører 3 omgange
  • H/50 (skal fylde 50 år i 2018) kører 3 omgange
  • H/60 (skal fylde 60 år i 2018) kører 2 omgange
  • Sport (Mix klasse) kører 4 omgange.

Ruten for alle voksen klasser er: Er en kombination af sort og hvid spor således, at der først køres bakkestart efterfulgt af 2 eller 3 omgange på et modificeret sort spor, som er ca. 9,5 km pr. omgang.

Bakkestarten
Bakkestarten finder sted ved foden af Blåbjerg. Herfra køres op til målområdet og videre ind på ruterne. Bakkestarten er ca. 2.0 km lang og stiger 35 hm.
For B&U starten laves en kortere bakkestart på ca. 800 meter.
Det er en legendarisk start på løbet, og får feltet trukket godt ud, så der er god plads, når singletracket rammes lige efter målområdet.

Startbokse for klasserne
Der er startbokse for hver klasse. I sendes ned til start i denne opdeling, men det er naturligvis vigtigt at du er opmærksom på at komme med i den rigtige start. Boksene er tydeligt markeret ved start, og der er 2 min mellem hver start. Alle klasser startes separat.

05 Bullet 2Startprocedure og god stil i startboksene
Ved startområdet skal du finde plads i den startboks, du er tilmeldt. Udvis gerne lidt »realisme«, når du finder din startplads. Er du rigtig godt kørende, så start fremme, men er du ikke så skarp, så lad være at stille dig op foran, så alle skal forbi dig på første bakke – det er en dårlig oplevelse for dig selv, og træls for de andre.

Nedkørsel til bakkestarten
Det er vigtigt, at alle ryttere samles til start i målområdet senest 10 min. før angivet starttidspunkt, da der SKAL køres samlet ned til start. Dette foregår bagved en »master«.
Der køres »bagom« til starten. I må absolut ikke køre ned af selve bakkestart bakken. Vores officials vil stå ved krydsnings stederne, og deres vejledning SKAL følges.

Forholdsregler ved kø på ruten
Kø på ruten er en del af dette løb! Hvis du oplever kø ved op- eller nedkørsler, så er det god stil at tage det roligt, og vente til der bliver plads. Det hjælper ingen, hvis du begynder at køre alternative veje eller løbe forbi, dem der venter.

Parkering med bil
Vi henstiller til, at der parkeres betænksomt helt inde ved vejsiden på højre side op ad himmelvejen eller nede på parkeringspladserne ved foden af Blåbjerg.  Det er MEGET vigtigt, at der parkeres, så eventuelle redningskøretøjer kan komme frem – så tænk dig om og følg anvisningerne fra vores venlige parkeringsvagter!

Samaritter:
Dansk Røde Kors vil være tilstede under løbet. Du finder dem i målområdet. De kan og skal ikke rykke ud i terrænet for at hente folk, så ved alvorlige uheld ring 112 og sørg selv for vejvisningen og orienter stævneledelsen, så vi også kan hjælpe. Adressen er Blåbjergvej 100, Henne Strand

Registrering og målområde:
Du finder indskrivning og målområdet på toppen af Blåbjerg.

Kørselsvejledning:
Kør mod Henne Strand og følg skilte til Blåbjerg. Søg evt. efter Blåbjerg i >googlemaps<. Der er opsat skilte fra hovedvej 181.

Omklædning og toiletter:
Der er ingen bad- eller omklædningsmuligheder. Der er dog ekstra toiletter og koldt vand ved parkeringspladsen/teltet.

Forplejning:
Vi har opstillet et stort telt i målområdet, hvor du er velkommen til at hygge før, under og efter løbet. Vi kendt for vores fantastiske kiosk/cafe, hvor der tilbydes et pænt udvalg.

Tilmelding:
Du kan tilmelde dig on-line på >https://www.sportstiming.dk/event/5655<, hvor du også betaler med kreditkort ved tilmeldingen.

Du skal køre med en IPICO tidtagningschip. Har du ikke allerede sådan en chip, så SKAL du købe den for kr. 100,- og betale den sammen med tilmeldingen.
Det er MEGET vigtigt at samme chip ikke anvendes af flere til dette løb, også selvom der startes på forskellige tidspunkter. Hver rytter skal have deres egen private chip på skoen!

Startgebyr

Indtil 1. september:
•     B&U og Begynder: Kr. 75,-
•     Motion, Damer, U/17, U/19, H40, H50, H60 og Sport: Kr. 125,-
Fra 1. september til 16. oktober:
•     B&U og Begynder: Kr. 100,-
•     Motion, Damer, D40, U/17, H40, H50, H60 og Sport: Kr. 150,-
Fra 16. oktober til 20. oktober kl. 16.00
•     B&U og Begynder: Kr. 125,-
•     Motion, Damer, U/17, U/19, H40, H50, H60 og Sport: Kr. 175,-
På dagen:
•     Ved eftertilmelding på dagen hhv. 150,00 og 200,00
Der tillægges ved betaling et kortgebyr på et par kroner ved online betalingen.

 Overnatning:
Der er camping forbud i hele området, da det jo er ferielandet. Vi henviser til sommerhus udlejerne i området. eller campingpladserne.

Men specielt henviser vi til vores Co-sponsor Landal GreenParks, som har Feriecentret Seawest liggende kun 6 km. fra start/mål området. Find gode overnatningstilbud på: https://www.landal.dk/park/seawest

Resultatliste:
Du kan se resultaterne på >sportstiming< online mens løbet kører, og de endelige resultater kort tid efter løbet.

Hovedsponsor: INVITA Køkkencenter, Esbjerg
Co-sponsor: Landal GreenParks
Arealsponsor: Naturstyrelsen Blåvandshuk stiller området tilrådighed for løbet. Vis hensyn til øvrige gæster og tag altid dit affald med.

Arrangør: Varde Cykelklub
Løbsarrangør: Varde Cykelklub, Ole Klemmensen, mtb@vardecykelklub.dk
Pr. ansvarlig: Rene Plaugborg Jensen. rpj@invita.as
Stævneleder: Ole Klemmensen, Kaj Pedersen & Steen Kruchov